Gå til hovedindhold

Skolecricket

Hos Esbjerg Cricketklub elsker vi at vise vores sport frem. Derfor tilbyder vi et gratis skoleforløb med vores træner.

Cricket er på verdensplan den andenstørste sportsgren. I Danmark er den dog noget mindre udbredt og derfor betragter vi det blandt andet som vores mission at fremme kendskaben. Vi garanterer en anderledes idrætstime – og det er ganske gratis!

Skal din klasse ud og prøve cricket?

Så er det bare at kontakte os, og så finder vi sammen en dato der passer!

Vores træner

Ruan Cronje

Hvordan fungerer det?

I kommer enten ud til os eller vi kommer ud til jer. Vi sender på forhånd et program ud til jer, så i har et overblik over hvad vi skal lave.

Hver session er designet til at give eleverne en dybdegående forståelse af cricketens grundlæggende elementer. Fra at lære de forskellige batting- og bowlingteknikker og til at forstå reglerne og strategierne bag spillet, vil vores erfarne træner guide eleverne gennem det hele.

Et forløb kan vare lige så mange gange som i ønsker – dog anbefaler vi 3 gange for den optimale oplevelse.

Vi holder til ved Esbjerg Idtætspark på Jens Peder Hansens Vej.

I cricket er der fart på!

Vores forløb er ikke kun designet til at lære eleverne cricket, men også til at fremme teamwork, selvtillid og respekt for medspillere og modstandere.

I cricket bruger man hele kroppen, og det er faktisk med til at styrke børnenes motorik allerede fra en tidlig alder.

Nemmere bliver det ikke!

Vores træner fremviser øvelserne, sætter spillet i gang og hjælper til undervejs. Vi har i forvejen alt udstyr der er brug for – så det skal I ikke tænke på.

Under sessionerne, skal i blot hjælpe med at holde styr på gruppen og agere hjælpetræner.

Send os en mail for at booke forløbet.


Boost dine cricketfærdigheder

Dyk ned i reglerne, så du er ekstra meget klar til vores forløb!